Havedagbog

Den første forårsdag i dette år byder på vindstød op til orkanstyrke. Og når man kigger ud er det ikke ligefrem havearbejde, man får lyst til. Regnen pisker ned og ikke engang hunden har lyst til at gå ud. Der har ellers allerede været nogle gode solskinsdage i februar. Og hvor mærkelig det end lyder så har jeg nydt at gå ude og bl.a. hakke græskanter. Vi har ellers truet græsset med at dets dage er ved at være talte, og det vil blive erstattet med granitskærver eller lignende. Der er ikke rigtig græsplæne tilbage i haven kun græsstier. Var til foredrag for et par dage siden og fik at vide at stier i haven skal være ca 1½ m brede, for ellers kunne man ikke gå ved siden af hinanden og nyde haven. Tja....jeg tror, vi lever med at gå i gåsegang i haven, også selv om der er gæster, hvor vi er nødt til at prale lidt af herlighederne, det er en utilgivelig tanke skulle grave noget af bedene væk for at lave stier for en planteelsker/samler.
Og så er de fleste stauder skåret ned. Det plejer vi ellers ikke at gøre. Men den globale opvarmning eller hvad det nu er der gør det, har bevirket at mange stauder allerede er godt fremme. Selv enkelte hosta er skudt op, hvilket er højst udsædvanligt. Så det var at vælge mellem pest eller kolera, lade de fine spæde skud rådne op eller gå til p.gr.a. frost. Da haven er ret beskyttet af de store træer blev valget det sidste. Men selv om vejret nu er som det er i dag, så var det nu skønt tidligt i morges at kunne høre fuglenes kvidren og se deres aktivitet ved foderstederne.

Posten kom åbenbart meget sent lørdag, for da morgenavisen blev hentet ind lå der en pakke fra RHS. En ventet pakke med frø fra 19 fsk. planter. Der er mulighed for, som medlem at få disse frø tilsendt for 10 pund. Nu er det jo så spændende hvad der kommer ud af det. Men nu kan resten af dagen jo fint gå med at kigge på, hvilke planter det nu er, der er kommet. Og hvordan det er de skal sås og så lige endnu engang kigge på hvordan det nu er de ser ud. Specielt glæder jeg mig til hvad digitalis parviflora
og meconopsisen bliver til. Her er hvad der er kommet. Desværre var den pinke verbascum ikke med. Den kan måske findes et andet sted.

Aconitum carmichaelii, H., deep blue, to 1.2m. 
Actaea rubra (red baneberry), H., white, red berries, 80cm.
Aquilegia chrysantha, H., yellow, 1.2m.
Boykinia aconitifolia, H., white, 30-80cm.
Caltha palustris (marsh marigold), H., yellow, 30cm.
Deinanthe bifida, H., white, to 50cm.
Digitalis parviflora, H., brown-purple, 60cm.
Digitalis x mertonensis (strawberry foxglove), H., various colours, 1.5m. (source Hyde Hall)
Hesperis matronalis (dame's violet), H., lilac, 60-90cm.
Heuchera americana var. hirsuticaulis, H., purple, 40-90cm.
Kniphofia bicolor, H., terracotta and cream, 75cm.
Kniphofia ensifolia, H., red, 80cm.
Kniphofia triangularis subsp. triangularis, H., red, 80cm.
Meconopsis betonicifolia (blue poppy), H., blue or white, 90cm.
Mitella trifida, H., white to purple, to 40cm.
Peltoboykinia watanabei, H., cream, 35-85cm.
Penstemon digitalis, H., white or mauve, 60cm.
Rodgersia aesculifolia var. henrici, H., red-purple, to 2m.
Scabiosa columbaria 'Nana', H., lilac blue, to 20cm.
Trillium chloropetalum (giant wakerobin), H., red, 30cm. (source Rosemoor)
Var i Skads blomsterhandel for at købe lidt forårsblomster til krukkerne. Og kom til at købe et eucalyptustræ. Det mindede bare lige om sommeren i Australien. Så det blev jeg nødt til at eje. Håber at det er nemt at få til at gro...

En dejlig lun forårsdag med solskin. Og man skal bare ud, når man kommer hjem, bare lige for at sætte lidt knolde i nogle krukker. Men da jeg kom ud i haven. Så var der jo lige nogle fuchsiaer, der trængte til at blive klippet ned og en rhododendron, hvor der skulle klippes visne blade og knopper af. Troldhasselen havde da også lige et par grene, der skulle af. Og så var der akelejerne. der var kommet for tæt på roserne. Kjeld mener helt bestemt, at de næsten er ved at aflive hans roser. Så pyt -de kunne da også lige graves op -sikke nogle rødder.
Nå, men det var jo egentlig de der krukker.
Men på vejen mod krukkerne, kom jeg til at tænke på, jeg godt kunne drikke en kop kaffe, stille og rolig på bænken. Ind efter kaffen og en pude til at side på.
Under pæretræet er der da dejligt.
Men den der sommerfuglebusk, den skal da også lige have en tur. Det fik den så, og de der rådne blade på kæmpestenbrækken - af med dem. Puh ha, vincaen langs bålpladsen skyder da også i vejret og ind i bedet. Æv, der var nogle af de klamme dræbersnegle. Vincaen blev skåret ned og sneglene skåret over! Der er ellers nogle fine blomster i vincaen. Juleroserne - de gamle blade - der var da lige nogen, der skulle klippes af.
Kaffen - den glemte jeg da vist. Men det kolde blev foræret til en rhododendron. Stille og rolig, hvor var vejret skøn under pæretræet. Hunden synes, det var en god ide, at vi lige kastede lidt pind.
Og så var det vist tid at gå ind 2½ time var der gået.
Krukkerne, det må blive i morgen.
Men for at sige det kort, så er det ofte sådan, at man går ud i haven og egentlig ikke har planer om at skulle lave så meget. Og så sker der alligevel det, at man pludselig er i gang med en masse ting og tiden løber hastigt afsted.
Lørdag den 8.marts, i kemiens tegn!
Alle roserne også dem i krukkerne fik ca. 15g gødning - 14-3-15 pr.plante, da der var udsigt til passende regn i de kommende dage.
På mange roser er bladene sprunget helt ud, de fleste andre er godt igang, og resten har knopper der næsten er klar. Der er selvfølgelig også skud, der er blevet svedet lidt. Vejret er foreløbigt mildt som i 2007 og intet tyder på, at det vil ændre sig.
Så derfor får de "mad" nu!
Her fem dage senere er sporene af gødningen næsten væk -
men sneglegiften er synlig! Ved samme lejlighed fik de fleste rhododendron
også en passende mængde. De små 15g som roserne, de store mere!
Roserne bliver gødet igen om cirka fem uger.

Skøn dag med høj solskin. En rigtig dovnedag, men fik da sat nogle liljer i krukker. Det var vist projektet fra i mandags... Og fik plantet lidt hornvioler og primula i en kurv. Foråret breder sig hastigt i haven. Nu er astrantia og geranium langt fremme. Enkelte hosta er også et stykke over jorden. Der er store knopper i tulipanerne. Mammuten var groet så afdækningen var faldet af, den måtte dækkes til igen. Kejserkronerne er også langt i deres udvikling. Der er blomster i mange af lungeurterne.
Det er svært at slå koldt vand i blodet og sige, at det er for tidligt og styre forårsfornemmelserne. Men der er lovet frost ned til -5 gr. i løbet af ugen. Så nu må vi se, hvad der sker med alt det grønne.

Årets første rigtige forårsdag har været en kold og våd fornøjelse. Jeg havde regnet med at komme i haven, men det har været for koldt. Vandet i vandbeholderne rundt om i haven stod med is på her til morgen. Så det blev kun en vandretur i haven, på inspektion efter nyt og nyde det, der er kommet. Juleroserne står flottere i år end nogensinde. Og primulaerne er også fine, en del er sprunget ud. Og selv roserne står med blade på nu. Så nu er det bare at vente på at knopperne i tulipanerne springer ud.
Tog på planteskolen, der var blevet fyldt op med nye planter af diveerse slags. Styrede mig og købte kun tre potter med kobjælder.

En skøn forårsdag med højt solskin. Hvilket jo får enhver med trang til havearbejde udenfor. Dagen startede med besøg af far og kæresten, og så måtte vi jo lige ud og se på bedriften. Kjeld mener, det er fra ham jeg har fået sygdommen, der indebærer en sygelig trang til at gå i haven. Men de havde været på planteskolen, og mærkelig nok var det endt med, at de måtte ud i bilen og hente flere penge, da de ikke fået nok med sig ind i butikken. Sikke noget......
Men da de var kørt, blev vi enige om at vejret da indbød til en osetur på planteskolen. Ikke fordi vi skulle have noget, men jeg købte lige et par palmeliljer, de stod så flotte og passer lige til de to kurve, jeg købte for et par tyvere for et stykke tid siden. Det er da synd at de bare skulle stå tomme derude på gårdspladsen. Egentlig havde jeg tænkt at der skulle stå nogle høje græsser i dem, men jeg ved ikke hvad der sker, men græsser har en tendens til hurtigt at afgå ved døden her i haven.
Nå ja så blev det også lige til at par liljer, selv om jeg egentlig har bestemt, at jeg ikke vil have liljer i haven, jeg er så træt af de forbaskede røde liljebiller. Men jeg må bare erkende, at jeg også synes at liljer er noget at det smukkeste, så....
  

Bedrev dagen med en tur til Fyn sammen med min søster. Var til åbent hus hos Staudefeen. Og målet var selvfølgelig nogle planter. Jeg har af og til købt planter over nettet hos Feen og det har været ganske udmærket, så vi tog afsted. Staudefeen bor ikke så langt fra mine bedsteforældres hjem ude på Sletterød mark og det er langt ude på landet. Men dette her var dog endnu længere ude, vi takker for at GPS er opfundet. Men vi fik da hvad vi kom efter. Og hjem blev bragt Echinacea 'Coconut Lime' og E. 'Pica Bella' ,Hosta 'Niagra Falls', Rudbeckia 'Green Wizzard', Salvia 'Amethyst', Tricyrtis 'Lightning Strike' (jeg er vild med tudseliljer), Verbascum 'Jackie', Pulmonaria 'Mary Mottram', og en skøn rød helleborus med fyldte blomster. På vejen hjem nød vi kaffen på lystbådehavnen i Kolding. Skønt vejr, men der var ikke meget gang i lystsejlerne endnu.

Staudefeens hjemmeside: http://www.staudefeen.dk

Forventningens glæde er den største siger man, og det er da heldig, at vi i år har nået at have den glæde, for m.h.t. en del af rhododendronerne bliver det også den eneste. Rhododendron Hille har i år flere blomster end nogensinde, men de er lige til at pille af, for de nåede lige at åbne sig en lille bitte smule inden frosten kom og tog livet af dem. Der kommer ingen blomster på den i år. ÆV. Og ligeledes kan jeg se på en del af de hvide tidligt blomstrende, de bliver ikke til noget som helst. Surt, men de kan dog finde på at blomstre igen i efteråret. Den lille madamme Hecke ser heller ikke ud af noget særligt i år. Hun plejer ellers at være total dækket af blomster, men i år ser hun noget afpillet ud. Vi må sætte vores lid til de lidt senere rhodendron og håbe at de kommer til at stå med festtøjet på, når nu de andre ikke kan. Men til gengæld blomstrer lungeurterne nu på fuld drøn Og tulipanerne er godt på vej. Det glæder vi os til her på forhånd.

Så kom dagen jeg havde set frem til og så var det nær gået galt fra morgenstunden. Plantetur til Kiekeberg ved Hamburg med start fra Korskroen kl. 6. og vækkeuret hørte jeg ikke før 5.25. Så i stedet for morgenbad, morgenmad og kaffe blev det truckervask nul kaffe, brød eller madpakke. Men hurtigt i det tøj der lå nærmest og ud af døren. Få pakket plantekasser i bilen og afsted.
Lidt uden for Varde kom jeg i tanke om, at jeg inden kontanter havde til at betale for turen . Tilbage igen til en kontantautomat og i fuld firspring tilbage til bilen  og mod Korskroen igen - godt der ikke var fartkontrol. Jeg nåede det 3 minutter i 6. Og der stod min søster og sagde, at hun havde da tænkt på at ringe, da hun stod op. Det skulle vi vist have aftalt.
Men bussen kørte og der kunne pustes lidt ud. Der blev lagt ud med en enkelt dram af en halvbitter, det varmede, som det første der kom indenbords denne dag. Heldigvis var der kaffe og et smurt rundstykke undervejs.
Og vi nåede Kiekeberg, hvor det var koldt, overskyet og blæsende. I Danmark skulle vejret efter vejrudsigten blive højt solskin og lunt, og det var derefter, jeg havde taget tøj på. Suk, men jeg var vist ikke den eneste, der savnede en tyk vinterfrakke eller Harboørehabit, som søster sagde. Heldigvis kan man gå indendørs flere steder dernede, og det var nødvendigt ind imellem.
Ved indgangen var der en kolossal lang kø, men et par fra haveselskabet hentede biletter til alle, så vi kom relativt hurtigt ind.
Jeg har været med et par gange før, så vi strøg afsted nedad, hvor der plejer at være bregner. Og et stykke nede stod en sælger med New Zealandske bregner og træbregner. Wauv - det var lige noget, men vi besindede os, de skal jo ud og ind om vinteren. Og det er jeg nok ikke så god til. Men det var svært at sige nej til. Så det endte da også med, at vi lige købte en enkelt hver. Men man kan da altid lige gå rundt og kigge og savle over det, man kunne drømme om, hvis nu....tænk hvis man havde et orangeri, man skulle have et som på Fredensborg...Slemt endnu ikke at være kommet længere end til samlerstadiet i menneskehedens historie..
Vi gik videre, der er jo alt, hvad man kan drømme om på dette marked af planter fra fjernt og nær. 
Det endte med at jeg i alt fik købt 11 bregner, der ikke er i haven i forvejen. (De bliver sat på bregnesiden snarest) På grund af kulden fik vi år set en del af museet indendøre, det plejer vi ikke. Vi er nok heller ikke gået glip af noget. Men udendørs kan man gå længe og kigge og  når man kommer rundt et par gange, kan man hele tiden finde nye planter, man ikke havde set før. Jeg havde besluttet mig for, inden jeg tog afsted, at jeg ikke ville købe nye geranier, som ellers også er en af mine yndlingsstauder. Selv om der var nok at ønske sig, som endnu ikke er i haven, holdt jeg mig til beslutningen og købte ingen. (Men når nu det er grundlovsdag og plantemarked i Kolding, kan det jo være.....)  
Midt på dagen fik vi lidt kage og kaffe, der var kæmpekøer ved pølseboden. Og vi havde ikke meget tålmodighed til køkultur. Vi savnede madpakken, der ikke var nået at blive smurt og spiste et kæmpestykke kage.
Over middag faldt vi over en plantesælger, der havde Tricyrtis, dem er jeg også vilde med. Små og uanseelige, men med fantastiske blomster.Tudseliljer, som de hedder på dansk, er måske heller ikke så tillokkende et navn. Men det andet navn, de også lyder, er fattigmands orkide, så er det jo en helt anden historie. De har nemlig blomster, der ligner orkideer i ministørrelse. Dem var jeg også nødt til at eje. Jeg holdt mig dog  i skindet og nøjedes med tre forskellige. Tricyrtis 'Taiwan Adbane' (fås også herhjemme) 'Raspberry Mouse'- 'Empress' (der er billeder af tudseliljer under http://http://www.cottagegarden-varde.dk/10040045) Pas på snegle, de elsker desværre også disse små vidundere.
Sidst men ikke mindst så måtte vi jo også lige have nogle hostaer med hjem. At tage til plantemarked uden at få en hosta med hjem, det går jo ikke. Det blev lige til en Hanky Panky, den er jeg sikker på bliver et hit. En af de hostaer, man bare lige må have, den passer fint til navnet. Og ligner ikke en af de hostaer, jeg har i forvejen. Jeg har jo egentlig -  ved nærmere eftertanke en del. Ca. 70 forskellige tror jeg. Mørk grøn midte med en hvid stribe og en lysegrøn støvet yderkant. Den skal ses. Derudover Hosta Fireworks. De kommer på hjemmesiden hurtigst muligt, når bladene er større og foldet mere ud.
Derudover måtte jeg jo lige kigge på de rhododendroner, der var. Der blev solgt en del RH.'Burletta'. Sådan en har jeg lige købt hos planteskolen i Esbjerg. Men de tyske havde ikke nogen rød underside på bladene, som min nyerhvervelse har. Hmmm. Gad vide hvorfor.......Jeg er sikker på min er den ægte vare....... 
Efter at have travet rundt på markedet var det tid til tilbagerykning. Så kl 15 kørte vi retur. Fem timer går faktisk hurtigt sådan en dag, også selvom det er koldt. Hvis der igen bliver marked i Kiekeberg, hvad der jo er rygter om, at der ikke gør, så vil jeg have en polarjakke på. Og huske 50 cents euro, så man kan komme på toilettet ved den tyske motorvej.
Nu er der så bare at vente på Grundlovsdag og markedet i Geografisk Have i Kolding. Det er næsten lige så godt som Kiekeberg.
Men endnu større bliver det nu at skulle til Chelsea flowershow i maj. Men der skal der bare kigges og kigges og kigges.........................
Ved tlbageblik på dagen. En god og hyggelig dag. Men en fridag hvor man står op før en vis herre får sko på. Kører i bus i 8 timer i alt, ifølge min mand, kun med pensionister. Ikke får noget ordentligt at spise. Og trasker rundt og rundt i 5 timer helt frivilligt.
Det er.......Hørte jeg nogen sige: "nørd"!!!!!!!

1. maj Arbejdernes kampdag 🙂en dejlig dag hvor man måske som aktiv fagforeningemedlem/tillidsmand måske skulle have været ude og blafre med de røde faner.
Men jeg valgte anderledes og gik i haven, og nød at det hele nu næsten er kommet op af jorden. Og lykkefølelsen af at det kom, alt det man har gået og tænkt på om det mon kom eller..sært så utålmodig man kan blive også selv om det hele faktisk er ganske tidligt på færde i år.....men nu kan man gå og betragte det hele og se de skønne farver, det har og som er så specielt forårsagtig at det snart er væk igen. Bronzebladenes flotte bronzefarve, bregnernes udrulning og alle de andre planters spæde blade med de fine farver.
Og ikke mindst som det ses på billedet, noget af det mest fantastiske i forårets - frugttræernes blomstring, noget som man kan blive så glædelig overrasket over hvert år. Specielt i år da vi frygtede frosten havde taget livet af knopperne, hvad den heldigvis ikke lykkedes med.😀

Ellers var der to projekter, der skulle ordnes i haven i dag. Det bagerste bed i haven over mod stakittet, stauderne skulle studses og bregnerne skulle af med de gamle blade. Og så skulle alle de små skud fra træernes frugter hives op. Jeg er virkelig træt af de træer her i foråret, behøver de virkelig at smide alle de frø?
Derudover skulle whiskeytønden med vandplanter tømmes for vand og rengøres. Hvorfor skal de træer smide alle de blade? Men den blev tømt og de bedste havehandsker blev selvfølgelig plaskvåde ved et uheld. Og det kunne man jo have sagt sig selv. Så de gode gammeldags gummihandsker måtte frem af rengøringsskabet.
Derefter skulle tønden jo fyldes med vand. Hvorfor har jeg dog sat den tønden næsten bagerst i haven? Men ved hjælp af to vandkander og fem gange farmerwalk blev den da fyldt igen. Nu er den så ret præsentabel igen. Desuden kunne jeg se at nøkkeroserne var i god vækst og lige så den anden vandplante, der ligner en dunhammer.

Årets første rose er sprunget ud for 5 dage siden - 2. pinsedag. Rosen er Blue Parfume, duften er fantastisk som navnet siger parfumeret. Den måtte dog hjælpes på vej, da den faktisk var sprunget ud et par dage før. Vi har desuden vores stiklingeformerede Louise Odier, der har været tæt ved udspring længe. (se under årstider)  

Så skete det. Vi var på Chelsea Flower Show og det var turen værd - skal jeg lige hilse og sige. Det er utrolig svært at beskrive, det skal opleves. Jeg tror, mange kender dette at man er et sted, hvor alting bare er så utrolig at man bare kan gå og være totalt imponeret over størrelse, mængde og farve at man næsten ikke kan kapere det. Sådan er Chelsea Flowershow. Der er så mange flotte stande og imponerende blomsteropsætninger. Og nye og inspirerende ideer i haverne, der er lavet til dette show. En af udstillerne har udtalt, at man føle, det er Olympiade i dyrkning af planter og haver. Og medaljerne man får til netop dette show er af den Have Olympiske slags. Jeg tager gerne derover igen, hvis muligheden byder sig.
Men man er også så mættet at indtryk, når man går derfra, at det tager et stykke tid, inden de helt har sat sig. Og når billederne man har taget dukker frem, blive man endnu engang overrasket over det man ikke lagde mærke til, da man stod der. 

Men herhjemme i vores egen lille andedam tog vi til plantemarkedet i Kolding. Og for de der ikke har været der, vil jeg sige, at det varmt kan anbefales. Der er meget at se på og rigtig mange gode planter, at købe sig fattig i. Derudover er Kolding Geografiske have jo også et besøg værd i sig selv. I år stod rosenhaven meget flot og de historiske roser blomstrede vældigt. Plantemarkedet vokser fra år til år. Og der er ingen tvivl om, at vi vil være at finde der de næste mange år.

Til gengæld vil jeg sige at udstillingen "Mit hjem er mit slot" ikke er et besøg værd. Vi tog dertil med pænt store forventninger. Min søster havde set udstillingen for en del år siden, da hun gik på gartnerskole og hun påstod, at der var mange flotte blomsterdekorationer at se på og andet til haven. Men som inkarneret havemenneske, synes jeg ikke, der var meget til haven, mest tingeltangel til slottet og hvad skal man med det, når man bor i en hytte. (der var dog lige nogle meget flotte filtede jakker, som jeg vil mene det var værd at eje) Så det var det første og eneste besøg jeg vil aflægge der.  
  

Så kom regnen endelig i denne uge efter 6 ugers tørke. Den har været savnet længe. Når man har uendelig mange potter, kræver det nogen gange frem og tilbage med vandkande, og de skal have vand hver dag. 
Jeg kan huske, at jeg engang som barn var på besøg hos mine bedsteforældre. De boede på Fyn i et meget idyllisk stråtækt husmandssted med støbejernskomfur og das, og ikke mindst en pragtfuld staudehave og køkkenhave. Men da vi kom derover havde det også været tørke længe, og min farmor sagde, at hun ville stille sig ud i regnen og stå der og nyde det, når den kom. Og hun ville nyde duften at regn. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at hun var lidt underlig. Men nu kan jeg sagtens følge hende. Hun har ret, der er ikke noget bedre end at gå ude, lige når regnen er ophørt og dufte, hvad der er i haven. Det er den ægte duft af "renhed".  

Så er der gået et par uger af ferien. Jeg er lige kommet hjem fra en sejltur fra Ringkøbing til Nykøbing Mors sammen med to af drengene og svoger og søster i deres sejlbåd - en finnsejler 38. Undervejs nåede vi at ligge ved kaj i Hvide Sande, hvor der var rigtig dejlig vejr og fest på havnen. Derefter i Lemvig Marina et dejligt naturområde, og et fortræffelig sted for lystsejlere med et flot klubhus med gode faciliteter og flinke havnefogeder. Og så Nykøbing Mors, hvor der er også er gode forhold. Og da vi nu var der, og skulle være der et par dage, var det jo nærliggende at tage ud og se Jesperhus blomsterpark, eller hvad man nu skal kalde det. Pris for indgang 195 kr. pr. person.Temmelig dyrt synes jeg, når man tager til parken for at se blomster og har to store "voksne" børn med, der ikke gider prøve at "tivoliet".  Men en god ting kom der da ud af det. Nu ved jeg i hvert fald, hvad jeg ikke vil have i min have!!! På en hjemmeside er der en præsentation fra et turistbureau, hvor de skriver: "Her sker fantastiske ting, når de mange gartnere ”går amok” Og det er nemlig meget præcist beskrevet. Når man går rundt i parken, så er der rigtig mange blomster, sommerblomster, mange af hver slags i skrigende farver. Og sat sammen i farver, så man føler sig hensat til Beatles gamle psykedeliske film Sergent Pepper. Det er bare ikke lige mig. I H.C.Andersen haven var det lidt mere afdæmpet. Og jeg tror, at man hvis man er vild med havenisser nok vil synes om dette, med de store figurer.
Men for at komme til en konklusion, så er Jesperhus blomsterpark, ikke stedet hvor man seriøst som havenørd får en god oplevelse. Det ville være mere korrekt at kalde stedet Jesperhus sommerland/Tivoli. Jeg var ret skuffet og har ikke behov for at se det flere gange. (Tivoli ville nok ikke ændre navn til Tivoli blomsterpark, der har de ellers også mange flotte beplantninger)

Så er det slut med ferien. Men vi fik da lige udnyttet de sidste par dage med en turne rundt til en del haver. Og endelig så vi så Anne Justs have i Hune. Hun er et stort forbillede for os. Hendes bøger er tygget igennem nogle gange. Man bliver så glad, når man læser dem. De gløder af ægte natur og haveglæde. Hendes haveudsendelse er optaget på gamle vhs bånd og de er også gennemset adskillige gange. Vi fik gået nogle ture rundt i haven inden vi fik set os mætte. Det fascinerende i haven er at der er så stor i variation i planter, belægningerog højder. Og ikke mindst brugen af vandbassiner i haven. Og det blev besluttet at det må vi altså også bare have.Så det kan varmt anbefales at kigge nordpå til denne oase.
Derefter gik turen til Henriettes have. Hun var med i nogle af haveudsendelserne fra Hune. Hendes have er også et besøg værd. Hun har bl.a. en virkelig flot køkkenhave og så er det jo man står og drømmer om, at ens have var lidt større. Det er virkelig en kunst at begrænse i dette univers.
På vejen slog vi et smut inden om Spøttrup Borg. Og her vi vi et af historiens vingesus, da der var middelaldermarked rundt om og i borgen. Folk i middelalderklæder og ikke mindst duften af røg, og klang af våben kunne få alle sanser tilbage i tiden. Borgen er virkelig flot og et besøg værd. Derudover er der en fantastisk flot urtehave. Man kunne næsten fornemme middelalderens folk gå rundt blandt urterne. Urterne var forsynet med skilte, hvor man udover plantens navn også kunne se deres medicinske egenskaber.
Vi fik kigget på et par stykker mere, som også var fine haver. Desværre kan man sige, at man når man bl.a. har set Haven i Hune, så er man så fyldt af indtryk at det kan være svært at kapere det hele.

Var nok engang på havebesøg, denne gang på Fyn. Sønnen skulle hjem efter en lang ferie og mente at alle pakkenellikerne var for mange til selv at slæbe, så moderen forbarmede sig. Og så så en chance for at tage på havekik. Turen gik forbi staudehaven i Vissenbjerg. Jeg har en ret ambivalent holdning til dette, at man besøger en planteskole med en meget stor og fin have, hvor de nok regner med, at man køber en del planter, men samtidig med også forlanger en ret pæn entrebillet. Hm...Haven er vel et salgsfremmede element. Men okay, der var en flot staudehave med navne på planterne og skovhave som er et besøg værd, bare lidt dyrt. I staudehaven kunne man godt blive fristet til at blive nødt til at eje noget, det blev vi så ikke idag. Rosenhaven er meget meget lille og navnesætningen var mangelfuld...

Var i weekenden til det alternative Sorømøde. Det kan anbefales. Den sidste taler var Bjørn Nørgaard, ham med hesten i syltetøjsglas og gobelinerne. Han talte om at det er vigtig at holde pauser, det er der de krative indfald kommer. Jeg har tænkt en del over det, for hvad er en pause egentlig? Da mine børn var små, tre styk - trip trap træsko. Kunne det være, at få lov til at gå på toilettet i fred og ro eller gå over og handle uden børn. Det er ikke løgn, at det kan tage lang tid at hente en liter mælk under de omstændigheder. En periode var jeg ansat en sted, hvor der ikke var lagt pauser ind. Man sneg sig med sort samvittighed på toilettet og følte at man lod kollegerne i stikken, og det siger vel sig selv at det holder ingen til ret længe. Så nyt arbejde og et sted med en anden holdning til pauser. Et sted hvor der er prioteret pausetid, og hvor der forventes at alle medarbejdere prioriterer denne. Disse pauser er ofte defineret ved samvær med kolleger. Sådan en pause kan vare ti minutter eller en hel weekend.
Men pauserne man har for sig selv kan også være meget aktive, tænker jeg. Når jeg løfter jern i motionscentret, er det en pause. Når jeg går en tur med hunden. Når jeg kører hjem fra arbejde. Når jeg laver trolde. Og ikke mindst, når jeg arbejder i haven. Man kan nå at tænke meget igennem.
Det vigtigste ved pausen er vel effekten af den. Og her mener jeg ikke effekten for at blive en bedre arbejdkraft. Men for livet i det hele taget.

Hvad ville et musikstykke være uden pauser. Eller hvordan ville en samtale være uden pauser.

Pauser skal der til for at kroppen kan restituere. Fysisk træning uden pauser fører faktisk til en dårligere fysisk form. Hjernen skal have pause til at lade op og tænke nye friske tanker. I det sociale liv for at dele glæder og bekymringer med andre. 

 

Sociologen Bella Marckmann har i sin bog "Haven – paradis eller slagmark"skrevet om forskellige hovedtyper blandt danske haveejere:
Nussere, ordensaktivister, øko-romantikere og slappere.
Jeg vedkender mig straks at være en nusser, og det er der som sådan ikke noget problem i. Hvis ikke det var fordi vi bor tæt på en ordensaktivist, som godt nok mener, at min have da er pæn at kigge på over stakittet. Men det er dog for galt, som jeg har fyldt den med planter. Dem er der altså alt for mange af!Og hvorfor kan man ikke se noget bart jord og roserne er da groet over gevind. Men det er jo ikke fordi ordensaktivisten ikke kan lide haven eller? 
Heldigvis bestemmer jeg suverænt, hvordan min have ser ud. Jeg har tænkt på dette med paradis eller slagmark kunne have heddet kosmos eller kaos. Hvis man ser på den nordiske mytologi, så dræbte Odin og hans brødre jætten Ymer i den endnu kaotiske verden, som kaldtes Ginnungagab. Af jættens krop dannedes jord, himmel, hav, bjerge og træer, og hans øjenbryn blev til den beskyttende mur om menneskenes kosmos, Midgård. Udenfor lå Udgård, der stadig tænktes at befinde sig i kaostilstand med jætter og andre farlige væsener. Og jeg er nu kommet frem til at betragte min have som gudernes midgård, mit eget lille kosmos, for det er trods alt mig der styrer alt kaosset i haven. Tag ikke fejl af det. Hvad der så trasker rundt af jætter og andre væsner udenfor hegnet. Det behøver/vil vi ikke bekymre os om.

Og i livets skole er den vigtigste kreative evne at få lært, vel den at kunne agere i kaos.

Hver ting til sin tid. For nogle uger siden blev de sidste forårsløg lagt og jeg gik og glædede mig til de skulle titte frem af jorden. Samtidig med gik jeg og  glædede mig over efteråret og alle de flotte farver, der præger denne årsitd. Om morgenen når jeg kører på arbejde sker det samtidig med solen står op, og mange morgener starter med dette smukke syn. Og langs vejene står de smukkeste træer i røde og orange nuancer der gløder i solopgangsfarver.
I haven glæder vi os nu også over efterårsfarverne. Den vingede benved, hostaerne, asters og efterårslyng der nu stå som farveklatter rundt om i haven. Og ikke mindst alle de flotte frøstande. Klematisserne med deres frøstande der ligner hår, som dengang jeg var på ferie hos min moster og hun stod foran spejlet og touperede sit hår. Til stor undren for mig, der godt vidste hvor pokkers ondt, det gjorde når min mor skulle rede mit lange hår ud. Og tænk - der stod moster alligevel og gjorde sit hår filtret helt frivilligt. Det undrede mig også rigtig meget, hvordan en mor til en af mine veninder dengang bar sig ad med at få sit hår til at se ud af så meget. Hun havde det man kaldte franskbrødshår. Sådan kan man undre sig over meget, når man er barn (og voksen).  Det var dengang man også så rigtig mange kvinder, der gik ud og handlede med curler i håret og et tørklæde over. Det er der vist ingen der kunne finde på at gøre i dag. Og dog jeg så faktisk en fornylig i Aldi, og følte mig rigtig hensat til da jeg var barn og højeste mode var carmen curlers.

 Træpæonernes frøstande er også overtrufne, når de åbner sig, viser der sig de flotteste sorte frø indeni. Men stadig er der mange blomster i haven kaprifolien, høstanemoner, månestråle, tudseliljerne og roserne blomstrer stadig. Så er der de rhododendron, der altid tager fejl af årstiden Cunningham White og Baden Baden. Enkelte storkenæb titter også frem. Fuchsiaerne er for de flestes vedkommende på deres højeste. Men skal jo nok snart indendørs. De få frostgrader, der har været kan ikke ses på dem.  
Og noget der virkelig hitter nu er de forskellige bregner, de står og strutter overalt i haven. Okay nogle enkelte har takket af, men de fleste står der altså og pynter. Græsserne er også skønne på denne årstid, og de er også fine i potter, der kan flyttes rundt.
Ja, så selvom man går og glæder sig forårsløgenes frembrud kan efterårshaven sagtens klare sig i sammenligningen. 
Men der er jo lige det der med alle de blade, der er. Løsning er at glæde sig over dem. Græsplænen bliver slået en ekstra gang og når bladene er findelte kan alle de små fede orm i jorden får lov til at æde sig halvfordærvet. Resten suges op i løvesugeren og fordeles i bedene. Hvor ormene får lov til at komme på overarbejde i marts, hvor bladene som regel lige pludselig forsvinder ganske af sig selv i løbet af meget kort tid til glæde for småkravl og nyvækst i planterne. 
En af de store fornøjelser her i efteråret er jo ganske givet også frugttræerne. Familie og bekendte får lige som os fornøjelse af kæmpepæretræets overskud af pærer. Nogle besøgene i efteråret er lige ude omkring træet med en pose for at tage af godterne. Pærerne smager formidable og er af til blevet efterfulgt af mavekneb. Derudover kan de sure Vardeæbler bruges til æblekage, som flere i familien elsker.  
Så efterår i haven er en skøn tid i haven også selvom det regner og blæser og giver en dårlig hårdag.