Vindruer som deler gavmildt ud af sine druer, så naboen har lige så stor glæde af denne som vi selv. Druerne er ikke så store, men de smager rigtig godt allerede fra starten af september. De er af sorten Rhondo og kan varmt anbefales. Rhondo er den bedste rødvinsdrue til dyrkning i det danske klima. Vinen Nordlund er lavet af disse druer, det er Danmarks bedste og dyreste rødvin, den fremstilles i Avedøre. Og dagsprisen er ca. 400 kr. Da jeg selv har smagt vinen kan jeg roligt sige, at den faktisk smager forbavsende godt.